Lidt om mig



Jeg hedder Jane er 48 år, gift med Ruben på 51 år.

Vi har sammen to voksne børn og en teenager.

Jeg startede Hønemors pasningsordning i januar 2012.
Før det har jeg arbejdet i en privat stordagpleje, hvor jeg samlede erfaring, til at starte min drøm om en dagpleje (privat pasningsordning) derhjemme. 
Jeg er udannet laborant og miljøtekniker.

Jeg vil sammen med min familie give børnene og deres forældre en tryg hverdag.

 

Jeg kan lide at arbejde med små børn, da det gør mig glad at se deres små ansigtsudtryk, hvad enten de udtrykker forventning, glæde, stolthed, o.s.v.

Om Hønemor



Hønemor ligger på Espestok 121 i Gammel Korup, hvorfra der er gode muligheder for at se på heste eller komme på legepladsen.


Hønemor er røgfri men som det hører sig til på landet har vi har en hund der hedder Carlo og en kat som hedder Pepsi. I stalden har vi heste.  Børnene har et legerum, men leger i hele husets stueetage og i den indhegnede have.


Der er overdækket terrasse at sove under.

Ude leger vi i sandkassen, gynger, kører scooter, spiller bold og tager på ture, hvor vi kigger på dyr og insekter og samler blade, blomster og kastanjer. Indenfor synger, bager og læser jeg med børnene. Vi leger med dukker og er arbejdsmænd med værktøjet.


Pasningsordningen er godkendt af Odense Kommune, som også giver økonomisk tilskud. (Se under praktiske oplysninger)
Der skrives kontrakt. Den "almimdelige" åbningstid er fra kl. 7-16, fredag dog kl. 7-15.30. Børnene kommer senest kl. 9.00 hvis ikke andet er aftalt.

Hver anden torsdag går vi til gymnastik i Koruphallen med andre dagplejere og "deres" børn. Vi besøger også plejehjemmet en gang om måneden, til stor glæde for unge og gamle.


Der er ingen tvungen legestue, så man skal ikke aflevere barnet i f.eks. Næsby selv om man har dagplejeplads i Korup.

 

Til gengæld vil der være samvær med andre børn (i privat eller kommunal pasningstilbud) på legepladsen, i haven og på besøg hos hinanden. Der er heller ingen gæstedagpleje, så det er altid mig der passer dit barn.